Den rette maler til jobbet

Du har endelig fundet drømmehuset i Midtjylland, og familien er klar til at flytte ind, så snart vægge og lofter har fået en omgang maling. Du vil gerne hyre en professionel til projektet, da malerarbejde som bekendt er både besværligt og tidskrævende. Det burde være let at finde en maler i Viborg og omegn, men hvordan vælger man den rette til jobbet?

En maler er ikke bare en maler

Det er en branche er i vækst, så der er virkelig mange om buddet, når du søger maler. Ulempen ved dette er, at det kan være svært at finde vej i de mange tilbud. Det ville selvfølgelig være lettest at vælge den første den bedste annonce, der dukker op i søgeresultaterne. Dog må du huske på, at en maler ikke bare er en maler. En maler kan nemlig specialisere sig vidt og bredt alt efter interesse, erfaring og evner.

Overordnet set er bygningsmalere eksperter i at behandle metalflader, træ- og murværk. Herunder er nogen særligt dygtige til at behandle udendørs facader og opsætte gipsvægge. Andre specialiserer sig i indretning og bliver eksperter i farvekombinationer. Endnu andre lærer at imitere marmor og træsorter med penslen. Alt afhængigt af dit projekts størrelse og kompleksitet, kan det betale sig at undersøge de forskellige maleres specialområder.

Hvad er vigtigst for dig?

Når du skal vælge den rette maler, bør du gøre dig klart, hvad du vægter højest. Er høj kvalitet en topprioritet? Sætter du virkelig stor pris på god service? Er det vigtigt, at der medfølger rengøring? I mange tilfælde handler det også om tidsfrister. Hvis der f.eks. bliver opsat nyt køkken i begyndelsen af juni måned er det jo afgørende, at malingen står tør i slutningen af maj.

Som bekendt er der mange udgifter i forbindelse med en flytning, så måske søger du bare den billigste løsning. Ufaglærte malere kan hyres til lavere løn end en professionel malermester, og i de fleste tilfælde bliver resultatet helt fint. Hvis der skal males hvidt på en allerede hvid væg, er det måske lige meget, om malermesteren f.eks. er ekspert i maling af bindingsværk.

Udover internetsøgningerne kan du spørge de nye naboer om anbefalinger, ligesom din lokale farvehandel kan give et par gode råd med på vejen. I dag har de fleste malervirksomheder desuden forbrugeranmeldelser online. Og så er det smart at indsamle uforpligtende tilbud forskellige steder i området.